Jeg vidste godt at Ortigas udstrakte græsarealer var blevet lånt ud til en nabo med malkekvæg den torsdag. Alligevel blev jeg overrasket da jeg gik med hundene på nævnte agre; først hørte jeg en høj kommanderende stemme fra træerne som omkranser Ortiga, dernæst en knasen og brasen. Ned af bjergvæggen væltede 21 køer, begejstrede over udsigten til det knæhøje græs. Ligeledes var de ufatteligt nysgerige, de småløb mig i møde. Jeg er ikke fra landet og var noget beklemt ved at se 600 kg. grydesteg med spidse horn komme løbende i mod mig. Mødet endte dog lykkeligt, koen bremsede i god tid, og jeg kløede den imellem hornene, mens jeg med nervøs fistelstemme fremstammede Ihh, sikken fin ko du er..
Efterfølgende fik køernes robuste ejermand en øl, og der blev konverseret om dit og dat. Jeg observerede, en kende imponeret, hvordan Jean-Marie efter at have tømt dåsen, med legende, selvfølgelig lethed krammede den sammen til en lille bitte bunke metal. Fingekræfter var der nok af, måske skyldes det hans metier med køerne.
Efterfølgende fik køernes robuste ejermand en øl, og der blev konverseret om dit og dat. Jeg observerede, en kende imponeret, hvordan Jean-Marie efter at have tømt dåsen, med legende, selvfølgelig lethed krammede den sammen til en lille bitte bunke metal. Fingekræfter var der nok af, måske skyldes det hans metier med køerne.
